|
Ordet fibromyalgi er sat sammen af "fibro", der betyder sene, "my" der kornmer af "mys" og betyder muskel, og "algi" der betyder smerte. Fibro-myalgi er altså betegnelsen på en tilstand med smerter i sener og muskler. Smerterne føles mest i musklerne eller omkring leddene, hvor senerne forbinder muskel og knogle. Det er meget karakteristisk, at smerterne føles i mange forskellige områder på en gang - ofte som svien, prikken eller brænden. Det er tit værst om morgenen og efter fysisk belastning. Man bliver altså også lettere træt. Denne træthed kan så blive endnu mere udtalt, fordi mennesker der lider af fibromyalgi også ofte sover dårligt, og derfor har mindre at stå imod med om dagen.
Spændte nakke- og tyggemuskler kan også føre til hovedpine og svim-melhed. Herudover ses nogle gange problemer med afføringen, syn og hørelse samt føleforstyrrelser i huden. Da de forskellige former for ubehag ofte fortsætter i årevis, i værre eller bedre perioder, er der ikke noget at sige til, at man også nogle gange vil få det dårligt psykisk, fx. med tendens til at føle sig ængstelig, nervøs eller stresset. For at kunne kalde de omtalte symptomer for fibromyalgi, skal følgende være opfyldt:
Smerterne skal opleves både over og under bæltestedet, i højre og venstre halvdel af kroppen samt i området nakke til lænd.
Ud af 18 steder på kroppen skal mindst de 11 føles smertefulde (ikke bare ømme),
hvis man trykker på dem med en kraft på ca. 4 kg.
Hvis fibromyalgien optræder sammen med andre lidelser som fx leddegigt, slidgigt eller kroniske rygsmerter kaldes den "ledsagende fibromyalgi".
Den måde energien bliver omsat på i musklerne er nogle gange forandrede, og der ses for det meste nedsat muskelstyrke. Man kender ikke årsagen til fibromyalgi, men man ved at der sandsynligvis spiller flere faktorer ind samtidig. Ud over den ændrede omsætning af energien i musklerne, kan også den måde man opfatter smerte på i hjernen være ændret.
Det er klart, at de fysiske gener kan påvirke en psykisk, ligesom det omvendte gælder. Der er imidlertid intet der tyder på, at psykisk sygdom som sådan spiller ind. 90 af de mennesker der får fibromyalgi er kvinder, og oftest starter symptomerne i 30-40 års alderen. I USA optræder sygdommen med en hyppighed på ca. 1,5 lige ofte i alle sociale lag og uden tegn på, at den skulle være arvelig. De fleste har ingen ide om, hvorfor de er blevet syge, men nogle mener at fx virusinfektion, tragiske oplevelser, trafikulykker eller dårlige forhold på arbejdspladsen har spillet ind. Der kendes i dag ingen behandling der kan kurere fibromyalgi. Symptomerne kan dog lettes på forskellige måder.
Smertestillende håndkøbsmedicin lindrer nogle gange noget, og er noget mildere mod maven end de noget mere effektive gigtpræparater. Enkelte patienter har glæde af den type medicin man bruqer ved behanding af depression.
Øvelser og svømning føles oftest rart, og der meget der tyder på at muskeltræning i maskiner, tilpasset den enkelte, kan have en positiv effekt for nogle.
En ny canadisk undersøgelse af kiropraktisk behandling af fibromyalgipatienter viser, at denne behandlingsform kan have positiv effekt i mange tilfælde. Det gælder både hindring af smerter, og forbedret bevægelighed i nakke og lænd. Der findes også en række tidligere undersøgelser, der beskriver kiropraktisk behandlings effekt i behandlingen af disse mennesker.
Fibromyalgi er en sygdom med et langvarigt forløb, der oftest optræder med værre og bedre perioder. Alt tyder på man bør holde sig så meget i gang som muligt, også selvom det gør ondt. Det er en god ide, at holde sig orienteret om evt. nyt om sygdommen og at tale med andre der har de samme problemer.
|
